hec
6
JOA
—
r benderlog Rettigheder uden virkelig Respektide optages af hinanden, er interessan-Imen har bevaret Respekt for hende,#vergelse, Dialogens Liv og N
hvad for
evirkeligfor disse Rettigbeder og uden Hensyalte og ur. Simle-Elementerne er hos 1er varieret i Dr. von Aigners Person.bed, ograa naar den giver b
um i o#ler er det ikke saadan. IIvis det Ero¬
eller Skaansel osr. Men hos Schnitz-dem anderledes blandede, end man er Ogsna om hum flokkes Kvinderne somrtenke over, er store Fortrin.
vant til at se det.
ox Tro-tiske tages i denne udstrakte Mening.
Tugle om et Fyrtaarnsblus; ogsaajren staur ikke ved Siden af H
#eog At-Ter hans Drama udelukkende erotisk.
ere. VI
Den mandlige Hovedperson er ual-han er trods Letsind inderst indeigen med nogen Pegepind; an
mindeligt udrustet ned Forstand.
saa godt
Med Hensyn til dette Punkt findes Energi, Erobrelyst og Nydelsesdrift,
tungsindig; men han er anderledes be-Jalt er, der er ikke nogen over
kun no¬
hersket.
der atter i Strkket en enkelt beteg-Tikke fplelseslos, ikke uridderlig, men
Tydelighed. Man har her 1k
det [nende og afgerende Replik. Hoved-Imed en Besidderforfangelighed inderst
Hans fr.te Hustru har denident Anledning til at spor
len erpersonen, Fabrikanten Friedrich Hof.ji sin Sjil, der kan gere ham ran og
stille, overlegue Viordighed i Vassen, IIvorfor siger han nu det? Men
en Gapr reiter, siger til en Dame, han en Gangjond og desperat. Hans Hustru Genia,
som ikke er sialden hos tldre, ud-Tüct eller vil han gere den anden
T# #har stanet nak, at ferst ved fyrretyvei Dramaets ypperst udferte Krinde¬
markede Skuespillerinder.
losv. Men alt opklarer sig for
Aars Alderen burde man begynde atfskikkelse, er uden netop at viere ge¬
Imierksomme Leser eller T
bg kaldt vure rigtig ung: thi forst da vildej nial, san iegte og fin. sun forbeholden
rsgrub¬
Bifigurerne har med fau ligegyl-Juden den Anstrengelse, Ibsen
dige Undtagelser hver sin lererige
Frekter;
man ret hare Edbytteaf sin Ungdom. Jog varm, at hun virker som det, man
Ejendommelighed: en Bankier, hvis
ftiden kraver, og Handlingene
Det er ham egentlig, som om.üri hanslpiejer at kalde et hojere Vasen. Hun
get med overlegen teknisk Dy
Klogt, glatte Viesen og Lumskhed er
der no¬
den Rr##tidligere Liv kun har virret Forstu- har liengst frukket sig tilbage fra Fivet medl fan Streger; en Digter, hvis
junder en uafbrudt Stigen ar
Idium; forst nu burde for ham Liv og] Friedrich, og han har teoretisk ind¬
ding trods de humoristiske
Plathed og Selvtilfredshed bliver en
Kierligbed begynde. Og paa et Spergs-Trommet hende hendes Frihed. plager
a, der
Hvilestunder.
Kilde ti Nydelse for Tilskueren; en
maal giver han udforlig Forklaring; Thende heller jkke med nogen Erotik;
esker 1
Turist, hvis Klagesyge og Forspg paa
1 en af Schnitzlers tidlige#
Adete: Jeg Torstaar dig virkelg ikke.
men han drives dog af sin torre
al Imponere ved Opblasthed er uf den
medier Das Zuischenspiel fra
rhaandDer findes dog ogsaa ander 1 Verden end Selviskhed til nu og da, ved paafal¬
om me¬
fineste Latterlighed.
(der adskilligt, der tager sig u
Fore¬
dende Omstandigheder, at krydsforhe¬
Forarbeide til Das weite Land.
Og san er der tilbage det enestes1 dette Styike er Hovedpersone
Trfedrich: Ja Pavserme mellem den re og udspeide hende, sun han tilsidst, ubrudte, heie Mowneske i dette Gallerl, overlegne Mennesker, der 1 On
#t visse¬
raskel-ene or don anden af Jer. Die er jo beiler medl fmele Rarbarl, i Duel nedskydler den unge, livsterstige Pige Erna, der gisker hinanden, men mellem h#
füke uinteressante. Naur man har Tid og den unge Mand, hos hvem hun en kort
er i Stemning dertil, saa bygger man Fabri¬
leltret,
ker, erobrer Lande, skiver Symfonier, bli¬
otiske.
modig, besluttet, frigjort, setter alt Premmedhed har indeneget si
ver Millioner i disse Perser. Men tro
Stund bar segt Trost. Der afsleres pun ét Kort, og — i donne Verden aflsom en Tid lang, hver for alg,
det ogmig, det er dog altsammen Buenger. Hloved¬
her vell Stykkets Slutning i hum et Individer, som vil Et og ger et Andeblsig draget andetstedihen. K##
jeblik-sagen — #r #:#1: 1
Viesen, han nuppe selv anede i Sig.
##il et idag, noget andet imorgen
haardere, vildere, brutalere og mere med Nedvendighed taber.
uden! De Mennesker, som forekommer 1
(IMialogen imellem dem, der her
ensomt.
ed, af denne Schnitzlers Verden, hvor Kon¬
ker sig orer Snese af Sider, un
Der er ikke mindre end en Snes llevende om den subtile Debat af
Denne Skikkelse: En Charmeur, P Personer; men de samler og gruppeItets Hemmeligheder, den Elsk#
Vierdinene san starrkt og diesten udelukken-Ider er uiilfredsstillet af sin Instru,frer sig let. Diktionens utvungne Be-Isnistik, som flder Marlvaux's
A
6
JOA
—
r benderlog Rettigheder uden virkelig Respektide optages af hinanden, er interessan-Imen har bevaret Respekt for hende,#vergelse, Dialogens Liv og N
hvad for
evirkeligfor disse Rettigbeder og uden Hensyalte og ur. Simle-Elementerne er hos 1er varieret i Dr. von Aigners Person.bed, ograa naar den giver b
um i o#ler er det ikke saadan. IIvis det Ero¬
eller Skaansel osr. Men hos Schnitz-dem anderledes blandede, end man er Ogsna om hum flokkes Kvinderne somrtenke over, er store Fortrin.
vant til at se det.
ox Tro-tiske tages i denne udstrakte Mening.
Tugle om et Fyrtaarnsblus; ogsaajren staur ikke ved Siden af H
#eog At-Ter hans Drama udelukkende erotisk.
ere. VI
Den mandlige Hovedperson er ual-han er trods Letsind inderst indeigen med nogen Pegepind; an
mindeligt udrustet ned Forstand.
saa godt
Med Hensyn til dette Punkt findes Energi, Erobrelyst og Nydelsesdrift,
tungsindig; men han er anderledes be-Jalt er, der er ikke nogen over
kun no¬
hersket.
der atter i Strkket en enkelt beteg-Tikke fplelseslos, ikke uridderlig, men
Tydelighed. Man har her 1k
det [nende og afgerende Replik. Hoved-Imed en Besidderforfangelighed inderst
Hans fr.te Hustru har denident Anledning til at spor
len erpersonen, Fabrikanten Friedrich Hof.ji sin Sjil, der kan gere ham ran og
stille, overlegue Viordighed i Vassen, IIvorfor siger han nu det? Men
en Gapr reiter, siger til en Dame, han en Gangjond og desperat. Hans Hustru Genia,
som ikke er sialden hos tldre, ud-Tüct eller vil han gere den anden
T# #har stanet nak, at ferst ved fyrretyvei Dramaets ypperst udferte Krinde¬
markede Skuespillerinder.
losv. Men alt opklarer sig for
Aars Alderen burde man begynde atfskikkelse, er uden netop at viere ge¬
Imierksomme Leser eller T
bg kaldt vure rigtig ung: thi forst da vildej nial, san iegte og fin. sun forbeholden
rsgrub¬
Bifigurerne har med fau ligegyl-Juden den Anstrengelse, Ibsen
dige Undtagelser hver sin lererige
Frekter;
man ret hare Edbytteaf sin Ungdom. Jog varm, at hun virker som det, man
Ejendommelighed: en Bankier, hvis
ftiden kraver, og Handlingene
Det er ham egentlig, som om.üri hanslpiejer at kalde et hojere Vasen. Hun
get med overlegen teknisk Dy
Klogt, glatte Viesen og Lumskhed er
der no¬
den Rr##tidligere Liv kun har virret Forstu- har liengst frukket sig tilbage fra Fivet medl fan Streger; en Digter, hvis
junder en uafbrudt Stigen ar
Idium; forst nu burde for ham Liv og] Friedrich, og han har teoretisk ind¬
ding trods de humoristiske
Plathed og Selvtilfredshed bliver en
Kierligbed begynde. Og paa et Spergs-Trommet hende hendes Frihed. plager
a, der
Hvilestunder.
Kilde ti Nydelse for Tilskueren; en
maal giver han udforlig Forklaring; Thende heller jkke med nogen Erotik;
esker 1
Turist, hvis Klagesyge og Forspg paa
1 en af Schnitzlers tidlige#
Adete: Jeg Torstaar dig virkelg ikke.
men han drives dog af sin torre
al Imponere ved Opblasthed er uf den
medier Das Zuischenspiel fra
rhaandDer findes dog ogsaa ander 1 Verden end Selviskhed til nu og da, ved paafal¬
om me¬
fineste Latterlighed.
(der adskilligt, der tager sig u
Fore¬
dende Omstandigheder, at krydsforhe¬
Forarbeide til Das weite Land.
Og san er der tilbage det enestes1 dette Styike er Hovedpersone
Trfedrich: Ja Pavserme mellem den re og udspeide hende, sun han tilsidst, ubrudte, heie Mowneske i dette Gallerl, overlegne Mennesker, der 1 On
#t visse¬
raskel-ene or don anden af Jer. Die er jo beiler medl fmele Rarbarl, i Duel nedskydler den unge, livsterstige Pige Erna, der gisker hinanden, men mellem h#
füke uinteressante. Naur man har Tid og den unge Mand, hos hvem hun en kort
er i Stemning dertil, saa bygger man Fabri¬
leltret,
ker, erobrer Lande, skiver Symfonier, bli¬
otiske.
modig, besluttet, frigjort, setter alt Premmedhed har indeneget si
ver Millioner i disse Perser. Men tro
Stund bar segt Trost. Der afsleres pun ét Kort, og — i donne Verden aflsom en Tid lang, hver for alg,
det ogmig, det er dog altsammen Buenger. Hloved¬
her vell Stykkets Slutning i hum et Individer, som vil Et og ger et Andeblsig draget andetstedihen. K##
jeblik-sagen — #r #:#1: 1
Viesen, han nuppe selv anede i Sig.
##il et idag, noget andet imorgen
haardere, vildere, brutalere og mere med Nedvendighed taber.
uden! De Mennesker, som forekommer 1
(IMialogen imellem dem, der her
ensomt.
ed, af denne Schnitzlers Verden, hvor Kon¬
ker sig orer Snese af Sider, un
Der er ikke mindre end en Snes llevende om den subtile Debat af
Denne Skikkelse: En Charmeur, P Personer; men de samler og gruppeItets Hemmeligheder, den Elsk#
Vierdinene san starrkt og diesten udelukken-Ider er uiilfredsstillet af sin Instru,frer sig let. Diktionens utvungne Be-Isnistik, som flder Marlvaux's
A