16 4. Literatur
box 22/3
gore Di ereren
Han: Du har jo gjort akkurat
det samme!
Hun: Jamen jeg er ogsaa en
Kvinde!
Fru Karen Lund, Hr. Liebman
og Hr. Hofman udferte den lille
Trio fortreeffeligt.
Derefter Afskods-Souper:
Anatol vil sige sin Veninde An¬
nie Farvel ög har bedt'sin Ven
Max overveere Scenen, som er for¬
anlediget ved, at Anatol er blevet
forelsket i en anden. Og — siger
Anatol — da Annie og jeg i sin
Tid svor hinanden evig Troskab,
blev vi enige om, at hvis vi blev
kede af hinanden, saa skulde vi
arligt sige hinanden det.
Annie treeder ind, og der er no¬
get, hun vil sige: Hun er blevet
forelsket, og i Henhold til den
gamle Aftale, vil hun straks sige
det til Anatol.
Anatol (rasende): Forteel mig
det hele! Hvem er han?
Annie: Det er ligemeget. Men
jeg elsker! Jeg elsker En, som ik¬
ke har Raad hverken til Östers el¬
ler Champagne.
Anatol: Men der maa dog vee¬
re andet at sige om ham end det,
at han ikke giver Champagne.
Rasende over at veere blevet
vraget, forkynder Anatol for An¬
nie, at han lange har veeret hende
utro.
Hvidgledende af Indignation
udbryder Annie:
— Nej, hvor infamt, hvor lavt,
nej, hvor jeg foragter dig! At du
kan fortalle mig dette.
Anatol: Forteelle
Annie: Ja, fortelle, — mens
jeg har tiet med mit!
Anatol: Vil det sige, at ogsaa
du
Annie: Naturligvis! Men jeg
syntes dog, at jeg skyldte dig at
fortie det for dig.! Det syn¬
tes jeg dog, jeg skyldte dig —!
Dette er „Afskeds-Souper“. En
Bagatel, men zetsende ved sit beske
Vid, der i Aftes bedst pointeredes
af Hr. Johannes Poulsen.
Derefter betraadte, medens Ka¬
pellets Medlemmer reiste sig og
Publikum klappede, Ernst von
Dohnányi Dirigentpodiet og slog
Musiken an til Schnitzlers Panto¬
mime „Pierrettes Slor“. Og To¬
nerne farvedes af Tokayer-Blod
under Ostrigerens Taktstok og de¬
res Vin steg Tilhererne til Hove¬
det, for tilsidst, i den store Indled¬
ning til Dansen i 2. Akt. at gen¬