II, Theaterstücke 5, Liebelei. Schauspiel in drei Akten, Seite 789

Liebe
5ei box 11/3
derfor ikke noget Indtryk af dets
Veerd, naar Handlingens lose Traade
samles af kyndige og staerke Hander
i en skon Enhed. Hovedpersonen paa
Mandssiden er ung og forelsket i en
Musikers billedskonne Datter. Men
hans samtidige Forhold til en Frue
hindrer ham i helt al nyde Lykken
ved sin nye Kerlighed. Angst hviler
over ham, Uro og Hvileloshed for¬
folger ham, og en Aften, da han for
nogle Ojeblikke skyder det altsammen
til Side og fester med sin Ven og
Veninde, treder en uhyggelig Skik¬
kelse ind til ham. Det er den be¬
dragne Wgtemand, der kreever ham
til Regnskab. En Duel folger, og
den unge Mand drabes. Musiker¬
Datteren, der intet anede om sin
Elskedes Forhold til den anden
Kvinde og om Duellen, der forestod,
venter og venter. Men han kommer
ikke. Saa treder hans Ven ind
sortkleedt og stille, og forteeller om
det tunge, der er sket. Og Slut¬
ningsscenen bliver da til et Billede
af dyb Fortvivlelse og gribende
Sorg.
Her naaede Fru Anna Lars¬
sen til helt at udfolde sin Kunst.
Bed enkle Midler skabte hun et
uforglemmeligt Indtryk af den unge
Piges stigende Sorg, da hun horer,
at hendes Elslede er dod for en
anden Kvindes Skyld, og at han
allerede er lagt i Jorden, uden at
hun fik ham at se endnu en Gang.
Medens saaledes det starke Indtryk,
man fik af Fru Larssens Kunst,
samledes i en Sum i sidste Akt, fik
Hr. Adam Poulsen i den mand¬
lige Hovedrolle Tag i Publikum
strals han viste sig. Hans gennem¬
kultiverede og aandfulde Spil, saa
rigt nuanceret som det var, fangs¬
lede sterk og umiddelbart. Men
ogsaa de andre Skuespillere bidrog
med en veegtig Indsats til den
smutke Helhedsvirkning. Hr. Wieth
var saaledes fortraeffelig som Vennen,
Hr. Psilander meget sympatetisk
som den gamle Musiker og Fru Oda=
Rostrup helt udmarket som den
letlevende Ekspeditrice.
Efter de forste Akter var der sterkt
Bifald, medens Publikum efler sidste
Akt viste sin Forstagelse af den
sorgmodige Alvor, der hvilede over
de sidste Optrin og af den store
Kunst, disse forlenedes med, ved i
Tavshed at hylde Kunstnerne.
Paa agte Tournévis var Musiken
sparet; ligeledes havde man fundet
for godt at angive Tiden for Siyk¬
keis Varighed fra 8¼ til ca. 111
Man burde have meddelt, at det
sluttede for halvelleve, naar Forholdet
var saadant.
W.