box 13/6
Liebele
5. Dnennn
10
Bladet:
Berlingske Tidende
skriver den 6 OKT. 1934
J%0
Schnitziers „ZiskovSieg
som Operette.
„Svermeri“ paa Det ny Teater.
ET er et karakteristisk Tegn paa bievet et „hverken—eller“. Ikke fuldt
Operette, men Skuespil med Kuplet¬
D ridens Gang inden for Teatret,
ter med indlagt og underlagt Musik
og paa Generationernes Skiften, at
og et Par store musikalske „Ste¬
den ene Generations Drama bliver
der“ som mere var Opera end Ope¬
lavet til Operette af den neeste. Saa
rette, et stort Ensemble med fire Per¬
hurtigt skifter Felelsernes Karakter
eller snarere deres Udtryk, saa hur- Isoner (det alvorlige Par ög det mun¬
tre Par), og i sidste Akt en stor Af¬
tigt afspeendes Konflikter og bergves
skeds- og Blomsterarie af Helten. De
deres Gyldighed — at Stykker, som
Steder var endda de bedste, og deraf
vore Forzeldre fandt „virkelige“ og
kunde maaske sluttes, at „Elskovsleg“
regte, 1 Dag maa nydes med Musik,
er et Opera-Sujet, naar det endelig
for at Tiden skal „tage“ dem. Det
geeider naturligvis langtfra alle Styk-I skal seettes i Musik. Operette viste det
ker, men navnlig det typiske Tids-sig i hvert Fald ikke at veere. En dra¬
teater — for os 1 Dag i Seerdeleshed matisk Tekniker som Schnitzler taaler
heller ikke „indlagte“ nye Optrin i
adskillige Stykker fra 30’erne og
romantiske Milieuer. En Veddelobs¬
90’erne; den Tids Realisme paa Tea¬
bane uden for Wien, en Heurigen
tret er jo nu blevet „hyggelig“, „uvir¬
Have under blomstrende Traer, meget
kelig“, „romantisk“, den kan seettes 1
nydeligt tenkt, men scenisk Liv faar
Valsetakt og udsynges i Arier. Kort
det ikke, det bliver kun til Dekora¬
sagt, Schnitzlers Elskovsleg bliver la¬
vet til Operette, og „Elskovsleg“ for-Itioner, Scenebilleder uden Handling
og Tekst.
andres til „Sveermeri“. —
Noget er der om det. Disse Siaele- I Aftes feengslede enkelte Detailler.
kvaler blandt Militeerpersoner, disse og underholdt andre. En livfuld Re¬
blaacjede Musikerdetre, denne Tvivi-plik og et dramatisk Sted i Ny 5s
raadighed om det passende i, at en INa. Og ad Operaindlaegene klappedes
Dame ryger Cigaret, eller at en Loit-kraftigt. Men selv om Lomn.etorklae¬
nant lades ene tilbage i en ung Piges derne kom frem hos Damepublikum¬
met til Slut, var der naeppe Tale om
Hjem, naar hun ikke selv er til Stede
rende Uskyldighed, sielelig Überort¬
virkelig Bevaegelse, selv hos de velvil¬
(og endnu mere, hvis hun er det) er
hed, ung Menneskelighed. At udtryk¬
jo for Nutiden kun Operette. At en
ligste, dertil stemte Skuespillerne,
ke det er en Gave eller et personligt
Rollerne og Teksten og Musikken for
Lojtnant skydes i Duel af sin Oberst
Talent. Det er en af de seerlige Rol¬
lidt overens. Aftenens Seir vandtes
1 Anledning af dennes statelige Kone,
ler, og den kreever en af de seerlige
af Clara Oste som den uartige Mizzi
er jo ogsaa i Dag Operette — for det
Fremstillerinder, hvad Else Jarlbak
vedkommer som Konflikt ingen af os, Schlager, en dejlig Rolle, som ikke
ikke kan gere for. Erling Schroeder
det er kun en Uniform og lidt roman-kan odelaegges, men ogsaa blev spillet,
keempede for at spille Komedie 1 det
tisk Sjeelekval med en Sabel og et #isom den skulde af dette lille originale
oprindelige Stykkes Aand, men Sei¬
Skuespillerindeveesen, der har Talent
hojt C.
ren vandt han i Aftes paa sin Sang¬
og uartig Nerve og Verve i alle sine
Alligevel stemte det ikke 1 Aftes;
stemme i Arien til Slut. Den var 1.
Fibre. Det gammeldags Kostume
„Liebelei“ syntes at have veret bedre
kladte hende paa den morsomste] international Stil. Det var Pinkertom.
veerd. Det maa have haft noget
1 „Madame Butterfly“! Holger Reen¬
kunstnerisk Stof 1 sig, siden manMaade, gjorde hende tilmed til mere
berg spillede Christines Fader og vandt
syntes, det blev misbrugt i Aftes. Det Kvinde, end vi fer har set. Og der
sig nogle Minutters Lydherhed ved.
maa have haft Tone i sig selv, og det risler jo saa forunderlig megen Oprin¬
menneskelige Betoninger og en sterre.
en Tone, som ikke kan seettes 1 Ope-delighed i hende, naar hun gaar og
Enkelhed 1 Diktionen end lange paa¬
rettemusik uden at blive falsk. IIstaar og synger og navnlig ler, sin lille
Teatret.
hvert Fald var det en Vulgarisering uartige Sladrebeek af en Latter, som
Liebele
5. Dnennn
10
Bladet:
Berlingske Tidende
skriver den 6 OKT. 1934
J%0
Schnitziers „ZiskovSieg
som Operette.
„Svermeri“ paa Det ny Teater.
ET er et karakteristisk Tegn paa bievet et „hverken—eller“. Ikke fuldt
Operette, men Skuespil med Kuplet¬
D ridens Gang inden for Teatret,
ter med indlagt og underlagt Musik
og paa Generationernes Skiften, at
og et Par store musikalske „Ste¬
den ene Generations Drama bliver
der“ som mere var Opera end Ope¬
lavet til Operette af den neeste. Saa
rette, et stort Ensemble med fire Per¬
hurtigt skifter Felelsernes Karakter
eller snarere deres Udtryk, saa hur- Isoner (det alvorlige Par ög det mun¬
tre Par), og i sidste Akt en stor Af¬
tigt afspeendes Konflikter og bergves
skeds- og Blomsterarie af Helten. De
deres Gyldighed — at Stykker, som
Steder var endda de bedste, og deraf
vore Forzeldre fandt „virkelige“ og
kunde maaske sluttes, at „Elskovsleg“
regte, 1 Dag maa nydes med Musik,
er et Opera-Sujet, naar det endelig
for at Tiden skal „tage“ dem. Det
geeider naturligvis langtfra alle Styk-I skal seettes i Musik. Operette viste det
ker, men navnlig det typiske Tids-sig i hvert Fald ikke at veere. En dra¬
teater — for os 1 Dag i Seerdeleshed matisk Tekniker som Schnitzler taaler
heller ikke „indlagte“ nye Optrin i
adskillige Stykker fra 30’erne og
romantiske Milieuer. En Veddelobs¬
90’erne; den Tids Realisme paa Tea¬
bane uden for Wien, en Heurigen
tret er jo nu blevet „hyggelig“, „uvir¬
Have under blomstrende Traer, meget
kelig“, „romantisk“, den kan seettes 1
nydeligt tenkt, men scenisk Liv faar
Valsetakt og udsynges i Arier. Kort
det ikke, det bliver kun til Dekora¬
sagt, Schnitzlers Elskovsleg bliver la¬
vet til Operette, og „Elskovsleg“ for-Itioner, Scenebilleder uden Handling
og Tekst.
andres til „Sveermeri“. —
Noget er der om det. Disse Siaele- I Aftes feengslede enkelte Detailler.
kvaler blandt Militeerpersoner, disse og underholdt andre. En livfuld Re¬
blaacjede Musikerdetre, denne Tvivi-plik og et dramatisk Sted i Ny 5s
raadighed om det passende i, at en INa. Og ad Operaindlaegene klappedes
Dame ryger Cigaret, eller at en Loit-kraftigt. Men selv om Lomn.etorklae¬
nant lades ene tilbage i en ung Piges derne kom frem hos Damepublikum¬
met til Slut, var der naeppe Tale om
Hjem, naar hun ikke selv er til Stede
rende Uskyldighed, sielelig Überort¬
virkelig Bevaegelse, selv hos de velvil¬
(og endnu mere, hvis hun er det) er
hed, ung Menneskelighed. At udtryk¬
jo for Nutiden kun Operette. At en
ligste, dertil stemte Skuespillerne,
ke det er en Gave eller et personligt
Rollerne og Teksten og Musikken for
Lojtnant skydes i Duel af sin Oberst
Talent. Det er en af de seerlige Rol¬
lidt overens. Aftenens Seir vandtes
1 Anledning af dennes statelige Kone,
ler, og den kreever en af de seerlige
af Clara Oste som den uartige Mizzi
er jo ogsaa i Dag Operette — for det
Fremstillerinder, hvad Else Jarlbak
vedkommer som Konflikt ingen af os, Schlager, en dejlig Rolle, som ikke
ikke kan gere for. Erling Schroeder
det er kun en Uniform og lidt roman-kan odelaegges, men ogsaa blev spillet,
keempede for at spille Komedie 1 det
tisk Sjeelekval med en Sabel og et #isom den skulde af dette lille originale
oprindelige Stykkes Aand, men Sei¬
Skuespillerindeveesen, der har Talent
hojt C.
ren vandt han i Aftes paa sin Sang¬
og uartig Nerve og Verve i alle sine
Alligevel stemte det ikke 1 Aftes;
stemme i Arien til Slut. Den var 1.
Fibre. Det gammeldags Kostume
„Liebelei“ syntes at have veret bedre
kladte hende paa den morsomste] international Stil. Det var Pinkertom.
veerd. Det maa have haft noget
1 „Madame Butterfly“! Holger Reen¬
kunstnerisk Stof 1 sig, siden manMaade, gjorde hende tilmed til mere
berg spillede Christines Fader og vandt
syntes, det blev misbrugt i Aftes. Det Kvinde, end vi fer har set. Og der
sig nogle Minutters Lydherhed ved.
maa have haft Tone i sig selv, og det risler jo saa forunderlig megen Oprin¬
menneskelige Betoninger og en sterre.
en Tone, som ikke kan seettes 1 Ope-delighed i hende, naar hun gaar og
Enkelhed 1 Diktionen end lange paa¬
rettemusik uden at blive falsk. IIstaar og synger og navnlig ler, sin lille
Teatret.
hvert Fald var det en Vulgarisering uartige Sladrebeek af en Latter, som