7
Ana
4 0
til Overkrigsretten, hvor Sagen har verseretiger om Stambogsbogforing, Kvegavl, He¬
i over to Maaneder.
stcavl og Svineavl, om Kontrolforeninger
Folketingsmand, Overretssagferer Jessen og om Konkurrencer mellem hele Kveg¬
de ved Lakuner. Og dog er denne sid¬] Johannes V. Jensen har fundet
ste en Handlingens Digter, som for-KiplingsSind beslagtet med Panterens
uden at han byder den kresne paa
og denne Sammenligning er ikke til at
de mest udssgte stilistiske Fornejel-komme uden om, naar man vil karak
ser, ved sin Glorifikation af alt, hvad terisere Satirikeren Kipling, 7o Ste¬
der kan viere af Eventyr og romance der i Bogen viser han denne serlige
1 Tilverelsen appellerer til alleSide af sit Visen til Fuldkommenhed.
Lisere Heldigvis har vi da I Dana Da's Seid gennemhaaner han
Kipling, af hvis Forteellinger Pio nu Teosofernes Universal-Religion som
har udsendt en ny og karakteristiskbestaaende af „Brokker af alt, hvad
Samling under Titlen Lir og Drom. Medicinmand af alle Aldre har fabri¬
André Gide har rigtigt betegnet For-keret“ og tumler dette aandelige
skellen imellem Stevenson og Kipling
Samfunds forrykte Terminologi med
en kold Munterhed, der er uimodstaae.
saaledes, at medens Stevenson
gentlemanliße staar udenfor de Begi¬
lig. Han er her Vildkatten, der leger
venheder, som han fortaller om, forer
Himmelsprat med sit Offer, til det
der af Forskrekkelse.
Kipling altid sin Laser in medias res.
Det er ikke faa Ting, man i den fore¬
Men i Ogsaa et Synspunkt bider
liggende Bog feres midt ind i! Hele
han. Denne Historie er bygget efter
Livet i det britiske Indier, Ingenierer¬
et Mönster fra The Spectator, hvori
nes Tilverelse saavel som Soldaternes
Addison skildrede London, set med en
Indiauers Ojue. Hos Kipling er den
og Indernes saavel som Englandernes.
Og ikke blot Menneskers Liv, men og¬
fertellende en indisk Stormand, der
saa Dyrenes: Fortallingerne om Be¬
i et Brev til sit Hjemlands Minister
ringshavets Seler og om de klegtige
ger Rede for sine Indtryk af Englands
polospillende Ponyer er baarne af alpolitiske, religiese og sociale Forhold.
den forelskede Indsigt i Dyresjelen,Han foregriber Modtagerens Klage
som Junglebegernes Digter ubestridt lover den starkt detaillerede Fremstil¬
ling:
er alene om.
Risiko ved en Lloyds-Police, kober
## ven vorretningen“.
Dette betyder, at disse saakaldtesi Sekken; thi det er umuligt for
„Trustfonds“ aldeles ikke er, hvad de ud-skaffe sig Oplysning om de enkelte
giver sig for at vare, idet de kan anvendes Medlemmers finansielle Stilling, hvie
findes pan den Police, hvorfor de
Tro betaler Premie, og offentlige
„Hvad vedkommer det os, om Ahmeds
ber findes ikke.
eller Mahmuds Skieg er det leengete?“
Det er en Kreditgivning uden
og fremferer til sin Undskyldning, at
skab til Debitorernes Soliditet.
„For dette Folk er Himmerig og Hel¬
vede netop, om Ahmeds og Mahmuds Skig
svarer til hinanden, eller om der er et
Haars Forskel.“
Dosvenske Brandforsikt
Og det parlamentariske System
skildrer han saaledes:
selskabers Virksomht
„Visse Mund, som anstetter sig selr,
gaar omkring og taler til de ringeste lblandt
I Felge „Giallerhornet“ er de
dem: Benderne, Lederarbejderne, Kiede¬
Brandforsikringsselskabere Resulta
handlerne og Kvinderne, og de siger: „Giv
1912 som folger:
os, af jeres Naade, Loy til at tale for jer 1
Premleindtegt for egen Reg¬
Raadet“. Naar de saa ved store Lofter har
ning 18,09
erhvervet eig den Tilladelse, vender de til¬
Brandskader for egen Reg¬
bage til Randesalen, og der sidder de saa
ning mmmanmann 11,29
ubevebnede, seks Hundrede sammen, og ta¬
Omkostninger 670
ler paa mag og faa for sig selv og sin egen
Driftsoverskud „ 10
Flok Lavbaarne.“
De tre sidste Poster viser i pOt.
Jonathan Swift, som igennem Steele
mieindtegten felgende Tal:
havde givet Addison Dessinen til
Brandskäder
Administrationsomkostninger
ovenomtalte Historie i The Spectator,
Driftsoverskud
fandt den Maade, paa hvilken hans
De tilsvarende Tal for de sidste
Idé blev realiseret, beklagelig mat.
tager sig saaledes ud:
Med Rudyard Kipling vilde den
71900: Brandskader 57,3 pCt., Ad
geniale Menneskerder sikkert have
k#tninger 32,4 pCt., Driktsoversk
erklaeret sig tilfreds.
1910: Brandskader 54,1 pCt., Ac
Kai Früis-Moller.
bstninger 33,7 pCt., Driftsoversk
SCt.
Ana
4 0
til Overkrigsretten, hvor Sagen har verseretiger om Stambogsbogforing, Kvegavl, He¬
i over to Maaneder.
stcavl og Svineavl, om Kontrolforeninger
Folketingsmand, Overretssagferer Jessen og om Konkurrencer mellem hele Kveg¬
de ved Lakuner. Og dog er denne sid¬] Johannes V. Jensen har fundet
ste en Handlingens Digter, som for-KiplingsSind beslagtet med Panterens
uden at han byder den kresne paa
og denne Sammenligning er ikke til at
de mest udssgte stilistiske Fornejel-komme uden om, naar man vil karak
ser, ved sin Glorifikation af alt, hvad terisere Satirikeren Kipling, 7o Ste¬
der kan viere af Eventyr og romance der i Bogen viser han denne serlige
1 Tilverelsen appellerer til alleSide af sit Visen til Fuldkommenhed.
Lisere Heldigvis har vi da I Dana Da's Seid gennemhaaner han
Kipling, af hvis Forteellinger Pio nu Teosofernes Universal-Religion som
har udsendt en ny og karakteristiskbestaaende af „Brokker af alt, hvad
Samling under Titlen Lir og Drom. Medicinmand af alle Aldre har fabri¬
André Gide har rigtigt betegnet For-keret“ og tumler dette aandelige
skellen imellem Stevenson og Kipling
Samfunds forrykte Terminologi med
en kold Munterhed, der er uimodstaae.
saaledes, at medens Stevenson
gentlemanliße staar udenfor de Begi¬
lig. Han er her Vildkatten, der leger
venheder, som han fortaller om, forer
Himmelsprat med sit Offer, til det
der af Forskrekkelse.
Kipling altid sin Laser in medias res.
Det er ikke faa Ting, man i den fore¬
Men i Ogsaa et Synspunkt bider
liggende Bog feres midt ind i! Hele
han. Denne Historie er bygget efter
Livet i det britiske Indier, Ingenierer¬
et Mönster fra The Spectator, hvori
nes Tilverelse saavel som Soldaternes
Addison skildrede London, set med en
Indiauers Ojue. Hos Kipling er den
og Indernes saavel som Englandernes.
Og ikke blot Menneskers Liv, men og¬
fertellende en indisk Stormand, der
saa Dyrenes: Fortallingerne om Be¬
i et Brev til sit Hjemlands Minister
ringshavets Seler og om de klegtige
ger Rede for sine Indtryk af Englands
polospillende Ponyer er baarne af alpolitiske, religiese og sociale Forhold.
den forelskede Indsigt i Dyresjelen,Han foregriber Modtagerens Klage
som Junglebegernes Digter ubestridt lover den starkt detaillerede Fremstil¬
ling:
er alene om.
Risiko ved en Lloyds-Police, kober
## ven vorretningen“.
Dette betyder, at disse saakaldtesi Sekken; thi det er umuligt for
„Trustfonds“ aldeles ikke er, hvad de ud-skaffe sig Oplysning om de enkelte
giver sig for at vare, idet de kan anvendes Medlemmers finansielle Stilling, hvie
findes pan den Police, hvorfor de
Tro betaler Premie, og offentlige
„Hvad vedkommer det os, om Ahmeds
ber findes ikke.
eller Mahmuds Skieg er det leengete?“
Det er en Kreditgivning uden
og fremferer til sin Undskyldning, at
skab til Debitorernes Soliditet.
„For dette Folk er Himmerig og Hel¬
vede netop, om Ahmeds og Mahmuds Skig
svarer til hinanden, eller om der er et
Haars Forskel.“
Dosvenske Brandforsikt
Og det parlamentariske System
skildrer han saaledes:
selskabers Virksomht
„Visse Mund, som anstetter sig selr,
gaar omkring og taler til de ringeste lblandt
I Felge „Giallerhornet“ er de
dem: Benderne, Lederarbejderne, Kiede¬
Brandforsikringsselskabere Resulta
handlerne og Kvinderne, og de siger: „Giv
1912 som folger:
os, af jeres Naade, Loy til at tale for jer 1
Premleindtegt for egen Reg¬
Raadet“. Naar de saa ved store Lofter har
ning 18,09
erhvervet eig den Tilladelse, vender de til¬
Brandskader for egen Reg¬
bage til Randesalen, og der sidder de saa
ning mmmanmann 11,29
ubevebnede, seks Hundrede sammen, og ta¬
Omkostninger 670
ler paa mag og faa for sig selv og sin egen
Driftsoverskud „ 10
Flok Lavbaarne.“
De tre sidste Poster viser i pOt.
Jonathan Swift, som igennem Steele
mieindtegten felgende Tal:
havde givet Addison Dessinen til
Brandskäder
Administrationsomkostninger
ovenomtalte Historie i The Spectator,
Driftsoverskud
fandt den Maade, paa hvilken hans
De tilsvarende Tal for de sidste
Idé blev realiseret, beklagelig mat.
tager sig saaledes ud:
Med Rudyard Kipling vilde den
71900: Brandskader 57,3 pCt., Ad
geniale Menneskerder sikkert have
k#tninger 32,4 pCt., Driktsoversk
erklaeret sig tilfreds.
1910: Brandskader 54,1 pCt., Ac
Kai Früis-Moller.
bstninger 33,7 pCt., Driftsoversk
SCt.