1
S
Steimngens Bevareise, al det Siger un Tr
lidt, naar Plakaten blet angiver Mimik ou
Dans ved Hans Beck. Med stor Virkning
harde han fanet.Wienervalsens Aand pult¬
tet ind mellem de to pathetiske Billeder,
der omslutter Bryllupsfesten. Det forste
uf disse Billeder — den fortviviede El¬
skovs, den korte Lykkes, Ekstasens Bil¬
lede — illustreredes af Hr. Beck som
Pierrot og af Fru Price som Pierrelle;
det mellemste formedes i det vesenllige
af Corps de Ballel; det sidste — Skinsy¬
gens, Hadels, Brutalitelens, Vanviddels
af Hr. Johannes Poulsen som
Harlekin og atter af Fru Price, IIver
for sig ydede disse ire nogel ganske ud¬
market, hvad der var sun meget mere
overraskende, som Opgaven jo delvis var
nge#snarere et stumt Skuespil, end Dans
med Ballel. Fuldendt plastisk virkede,
Hans Beck med sit usvigelige Herre¬
domme over Legemel og dets Virkninger;
brillant fantastisk og mieglig brutal var
Johannes Poulsen. Interessant var
det at sammenligne, hvorledes den for¬
ste formede Mimiken med hele sit Le¬
geme, den sidste overvejende med sit An¬
sigt, medens hans Bevrgelser langt fra
var saa varicrede, Kunstnerisk og slor
Stemning var der over dem begge, og
dog blev de overgaact af Pru Ellen
Price. For det, hun gav som den
lille ulykkelige, elskende Brud, der styr¬
ler op foral sige Vennen det sidste Farvel
og dog ikke ter de med ham, vil hun
blive erindret meget liengere end for
nogen lille Harfrue, Med Resoluthed!
havde hun kastet enhver Reminiscens om
Ballet og Korcografi paa Doren. Det var
etegte Menneskebarn, som her stod for
os med sine store, langselsfulde, bedro¬
vede Uine; en lille Pige, som godt kunde
lobe lungt og grimt over Gulvel, naar hun
blev forskriekket zog endelig en lille Pige,
hvis Kunst var san fuldendt, at hun mag¬
tede den himmelslormende Opgave at
vise os, hvorledes lidt efter lidt Sindel
omtaages, indtil hun stormer frem og
tilbage som i et Delirium. IIvad her
ydes — ganske ene i en megel lang Slut¬
ningsscene st skildre den sielelige Meta¬
mofose — var intel mindre end sublimt.
Vi hari Virkeligheden ikke for set Ophie¬
lia paa den danske Scene. Nu stod hun
her.
Alene for Fru Prices Skyld — men
levrigt ogsaa for den fuldtud samstemte
kunstneriske Helhedsvirkning — skal og
bor denne Pantomime ses af enhver
Kunstinteresseret. Det vil ikke blive
nogen Skuffelse undtagen maaske for
dem, der blot vil have Kommers i Tea¬
fret.
Men ogsaa de vil blive tilfredsslillede
ved „Recensenten og Dyret“, der jo jov¬
rigt foruden Lojerne giver de nydeligste
Skovstemninoer og de muntreste og fine¬
ste Sange. For forste Gang spiller IIr.
Poul Hansen Kayser: sang nydeligt, 1
—
men spillede uden overdreven Charme,
den hans Medspillende, Frk. Zangen¬
genberg, havde saa meget mere af.
Ny var ogsaa Hr. Johs. Poulsen som
Nonpareil, og den Duo, han udforte sam¬
inen mned Dru Neiiendam som Ma¬
dame Voltisubito, er ingensinde for
gaaet saa morsom og rask. Som Trop
viste Dr. Mantzius sterre Ungdom¬
meliglied baade i Maske og Gestikulation
end fer; og det er rigtigt, thi selv om
Trop er en gammel Student, er han jo
derfor ikke nogen gammel Mand. Vel¬
skallede fra lidligere Opforelser er IIr.
Hofmans overmande pudsige Littern¬
tus Ledermann
Aftenens fineste Ko¬