overraskende, som Opgaven jo delvis var
ny
suarere et stumt Skuespil, end Dans
med Ballet. Fuldendi plastisk virkede,
Hans Beck med sit usvigelige Herre¬
domme over Legemelog dets Virkninger:
brillant fanlaslisk og mirglig brutal var
Johannes Pouisen. Interessant var
det at sammenligne, hvorledes den for¬
ste formede Mimiken med hele sit Le¬
geme, den sidste overvejende med sit An¬
sigt, medens hans Bevrgelser langt fra
var saa varierede. Kunstnerisk og slor
Stemning var der over dem begge,
8
dog blev de overgaact af Fru Ellen
Price. For det, hun gav som den
lille ulvkkelige, elskende Brud, der styr¬
ler op for al sige Vennen det sidste Farvel
og dog ikke tor de med ham, vil hun
blive erindret meget liengere end for
nogen lille Harfrue. Med Resolulhed!
havde hun kaslet enhver Reminiscens om
Ballel og Korcografi paa Doren. Det var
elegte Menneskebarn, som her stod for
os med sine store, lengselsfulde, bedro¬
vede Ujne; en lille l’ige, som godt kunde
lobe lungt og grimt over Gulvel, naar hun
blev forskrirkket zog endelig en lille Pige,
hvis Kunst var san fuldendt, at hun mag¬
tede den himmelslormende Opgave al
visc os, hvorledes lidt efter lidt Sindel
omtaages, indtil hun stormer frem og
tilbage som i et Delirium. IIvad her
ydes — ganske ene i en meget lang Slut¬
lingsscene al skildre den sielelige Meta¬
mofose — var intet mindre end sublimt.
Vi har i Virkeligheden ikke for set Ophe¬
lia pan den danske Seene, Nu stod hun
her.
Alene for Fru Prices Skyld — men
levrigt ogsan for den fuldtud samstemte
kunstneriske Helhedsvirkning — skal og
ber denne Pantomime ses af enhver
Kunstinteresseret. Det vil ikke blive
nogen Skuffelse undtagen maaske for
dem, der blot vil have Kommers i Tea¬
tret.
Men ogsaa de vil blive tilfredsstillede
ved „Recensenten og Dyret“ der jo jov¬
rigt foruden Lojerne giver de nydeligste
Skovstemninoer og de muntresie og fine¬
ste Sange. For forste Gang spiller IIr.
Poul Hansen Kayser: sang nydeligt, i
emen spillede uden overdreven Charme,
den hans Medspillende, Frk. Zangen¬
genberg, havde saa meget mere af.
Ny var ogsaa Hr. Johs. Poulsen som
Nonpareil, og den Duo, han udforte sam¬
men mned Fru Neiiendam som Ma¬
dame Voltisubito, er ingensinde for
gaact saa morsom og rask. Som Trop
viste Dr. Mantzius sterre Ungdom¬
melighed baade i Maske og Gestikulation
end fer; og det er rigtigt, thi selv om
Trop er en gammel Student, er han jo
derfor ikke nogen gammel Mand.
Vel¬
#skaliede fra lidligere Opforelser er IIr.
Hofmans overmaade pudsige Littera¬
tus Ledermann — Aftenens fineste Ko¬
mik — og Hr. Olaf Poulsens ster¬
deles massive, inen naturligvis lattervek¬
kende Bogtrykker Klatterup.
Den, som ikke vil have sin Stemning
splittel, lilrandes det dog at nojes med
et af Aftenens Numre. Langt bedre vilde
det have vieret, om en Opera som „Ca¬
valleria rusticana eller „Bajadser“ der
spiller paa samme Strenge, var valgt som
Indledning.
J. C.